Hun er uddannet
socialpædagog i 1994. Hun arbejdede med personer med et alkoholmisbrug,
hvorefter hun fik tilbuddet om arbejde i Lejerbo vuggestue i Thisted.
Vi fangede hende til et
par spørgsmål om hendes syn på pædagogens rolle. Her er et uddrag.
Havde du nogen
forventninger til pædagogens rolle under din uddannelse?:
”Dengang var det meget
selvforvaltning, jeg havde forventninger til pædagogen skulle ud og hjælpe børnene
til at blive selvforvaltende. Jeg forventede vi kom ud og var fagligt dygtige,
og positive. At det er vigtigt at tage faget til sig og bruge det, og ikke
”bare” passe børn, som mange mente var pædagogens arbejde
dengang. Jeg forventede vi kom ud, kunne stå fagligt frem og
fortælle hvem vi er, hvad vi gør og hvorfor. ”
Ydermere beretter hun at
hendes forventninger er blevet indfriet.
Har dit syn ændret sig
efter endt uddannelse?:
”Jeg troede aldrig jeg
skulle være leder, da jeg lige blev færdiguddannet. Jeg ville gerne arbejde med
unge med vanskeligheder, men nu er det jo børn jeg brænder for.”
Har pædagogens rolle
ændret sig efter endt uddannelse?:
”Dengang var der meget
fokus på selve barnet som centrum. Nu er der meget mere fokus på pædagogen, og
hvordan pædagogen kan ændre adfærd, for at få barnet til at ændre adfærd.
Barnet er stadig i centrum. Man kigger mere på hvorfor barnet
reagerer, som det gør. ”
Hvad er en god pædagog i
praksis efter din opfattelse?:
”En god pædagog er efter
min opfattelse en pædagog som er der for børnene, en der er nede på jorden, en
man stoler på, en der tager ansvar, en der vil børnene, og tager børnene
seriøst. Pædagogen skal også tage kollegaerne seriøst, så de får en god
sparring i forhold til faglighed.”
Oplever du teorien bliver
brugt ude i praksis?:
”Ja, i starten var det
meget belastende hele tiden at skulle tænke over anerkendelse, skulle jeg rose
alt hvad barnet gør? Senere kom det til at ligge på rygraden, og man kunne jo
også bruge anerkendelse til at sætte grænser. Vi tænker meget over
hvordan vi er og hvordan vi formulerer os overfor børnene, men det sætter sig
også på rygraden med tiden. Anerkendelse bliver også brugt meget på de børn vi
har med særlige behov.”
Er der noget ved arbejdet
som du blev overrasket over?:
”Ja, dokumentation fylder
en rigtig stor del af arbejdet. Mere end jeg havde forventet. Vi har valgt at
have minimalt dokumentation, fordi vi hellere vil være sammen med børnene. Jeg
føler det er bedre med en god kommunikation med forældrene, frem for skriftlig
dokumentation hjem til forældrene. Det har vi simpelthen ikke tid og overskud
til.”
Konklusion:
Via dette interview blev
afklaret med at pædagogens rolle har ændret sig i løbet af en årrække. I dag er
der meget mere fokus på den anerkendende teori. Pædagogen skal ikke bare kunne
passe børn, men have en gennemgående personlighed og teori. Der bliver lagt
rigtig meget vægt på dokumentation, for meget, efter hendes mening. Det er slet
ikke relevant med så meget dokumentation i en vuggestue, udtalte Gitte. Hun
bekræfter os i at en pædagog skal vide, kunne og gøre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar