John Dewey

Den kære John Dewey blev født i det herrens år 1859 og gik bort 1952. Han døde i en alder af 93 år. Han var en amerikansk filosof og pædagog. Ydermere underviste han på universitet i Chicago, hvor han var professor i filosofi, psykologi og pædagogik. Han ragede dog uklar med universitetet da han mente at man forsøgte at styre skolen ovenfra. Derfor flyttede han til Columbia Universitetet i New York.

Dewey har haft stor indflydelse på den progressive skolebevægelse i USA, og har også tidligere være inde over pædagogisk rådgivning i Kina og Sovjet.

Han fremsatte en grundig kritik af den traditionelle skole, mens han samtidig forholdt sig tillige kritisk over for de progressive skoler.

Menneskesyn

Deweys menneskesyn er inspireret af Darwins evolutionsteori, samt Hegels filosofi og pragmatismen, som Dewey selv var medskaber af.

Han har et naturalistisk menneskesyn, der vil sige at mennesket handler pr. automatik ud fra biologisk natur.

Valg træffes ud fra det man lever i, og man har svært ved at tænke ud over det. Det er Deweys opfattelse at en væsentlig del af opvæksten er, at mennesket drager erfaringer og derved handler ansvarligt som voksen. Børn og unge bør være mere fremadrettet, og de voksne bør forberede børnene på den verden de kommer til at leve i, og ikke den verden de allerede er i.

Grundlæggende værdier

John er ophavsmand til begrebet ”Learning by doing”, der direkte oversat jo betyder læring gennem handling, som hører hjemme under erfaringspædagogikken.

Målet med opdragelsen/pædagogikken

Dewey påpeger at betydning ved at opstille mål er sundt for mennesket for forfølge de målsætninger man har sat sig for at virkeliggøre dem. Impulser og ønsker er en forudsætning for opstilling af mål.

Forholdet mellem voksen/professionel og barn/bruger

Selv helt små børn har en forståelse for hvad der er rigtigt og hvad der er forkert adfærd i et fællesskab. I den traditionelle skole blander læreren sig ofte og fungerer som autoritet fordi en klasse er en klasse og ikke en social gruppe.

Metode/midler til at opnå målet

Erfaringsprocesser: Hindring – analyse – hypotese – eksperiment.

Dette bruges til at løse en hindring for at skabe ligevægt, dette gentages indtil man er tilfredsstillet.

Samspil mellem ydre og indre vilkår:

Ydre vilkår = barnets miljø og påvirkninger det udsættes for.

Indre vilkår = barnets erfaringer, evner og interesser.

Vækstprincip:

Dette er Deweys overordnet livssyn. Dewey betragter det som naturgivet.

Erfaringer kan ikke ophobes og sættes op ved siden af hinanden. Gør man en erfaring er man ikke helt den samme som før. Ens virkefelt bliver udviklet, fx ved at lære at cykle. Når man først har lært at cykle én gang, skal man ikke lære det igen.

Dobbeltsocialisering

Da kvinderne kom på arbejdsmarkedet i 60'erne, skulle børnene fra hjemmet og ud i pasningstilbud i det offentlige. Barnet bruger mange timer i daginstitution opvokser og integreres i to betydningsfulde Udviklingsmiljøer. 

Barnet skal altså tilpasse sig i begge miljøer, i hjemmet og i daginstitutionen. Det bærer erfaringer med fra det det ene miljø til det andet. Barnet kan pendle mellem to miljøer, og kan opfange det positive fra hvert miljø, således oplevelserne komplettere hinanden og giver god mening. De udgør to meget forskellige typer af udviklingsarenaer. I familien udleves og bearbejdes følelser og den nære tilknytning. I børnehaven lærer barnet at gebærde sig socialt med de andre børn, og lærer at være selvstændig og give udtryk for sin mening blandt jævnaldrende. Barnet lærer via bevægelsen mellem de to systemer, hvilke normer og roller der er gældende. Men barnet bliver også stillet overfor gravet om på en gang at kombinere de to verdner og holde dem adskildt.
Barnet udsættes for store tilpasningskrav, og skal derfor i en meget tidlig alder udvikle stor social kompetence.
Eksempel: lille Viktor går i børnehave. Hjemme hos Viktors forældre og søskende har de nogle regler og normer. Forældrene har en bestemt måde at opdrage Viktor på. I børnehaven gælder nogle andre normer, og Viktor har en anden rolle end derhjemme. Pædagogerne har fastlagt en bestemt dagsorden, som Viktor og de andre børn skal tilpasse sig.

Asta på nye eventyr

I dag blev den første børnebog fra forlaget 5GIRLS1GUY en realitet. Børnebogen Asta på nye eventyr, følger den unge pige Asta, der drager ud på en hæsblæsende rejse i et fortryllende univers. Nyd denne episke fortælling som eBog, og med oplæsning og stemmeskuespil af nogle af bogens forfattere.

Mediepanik

Hver gang et nyt medie finder indpas i vores dagligdag, vil der opstå mediepanik. Jeg synes det er svært at sige præcis hvem der er fast deltager i mediepanikken, da det er meget generationsbestemt. Hvis vi går ud fra hvad der er sket på medieområdet de sidste 25 år, fra da jeg blev født, kan man sige at den ældre generation, der ikke er opvokset med computere og lignende, er oftest mediepanisk. De har ikke haft mulighed for at lære det gennem skole og andre institutioner, som vi unge håbefulde mennesker har haft mulighed for det i dag.

Omvendt kan man jo også tale for at unge også kan være mediepanisk overfor det de ældre lærte i skolen, det kan fx være fyldepennen og blækhuset, og andre ting fra gamle dage.

Der er også forskel på, hvordan man er mediepanisk. Der er nogle der omfavner de nye ting, og er villige til at lære de nye ting at kende, og så er der dem der er angst overfor at lære nye ting, og med det samme siger at det kan de ikke finde ud af, og skubber problemet væk fra sig med det samme.

Forskellen på den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser

Den almindelige mening er hvis man siger sin mening uden at have noget baggrundsviden omkring emnet, hvorimod den faglig begrundede opfattelse, er når man har læst en masse ting om emnet, og rent faktisk ved noget om det.

Kilder:

http://videnskab.dk/kultur-samfund/nye-medier-er-ikke-farlige

http://www.carsten-jessen.dk/LegOgInteraktiveMedier.pdf

Dagen i dag er din min ven

I dag har vi i undervisningen haft om kultur. Det har været meget lærerigt, og der har været en masse gode inputs omkring emnet, som har gjort mig mere åben over for nogle ting, og jeg har tænkt, at sådan kunne man også se på det.

De to indgange til kulturbegrebet

I dag er der i det danske samfund, mange forskellige mennesker, som hver har forskellige holdninger, og forskellige livsformer. De danner grupper ud fra fællesskaber, interesser og arbejdsområder. Derfor er forestillingen om en ensartet kultur ren indbildning.

I en årrække har det været almindeligt når man talte om kultur, at anvende en tværkulturel forståelse af kulturbegrebet. Denne model lægger op til at fokusere på forskelle og ligheder mellem forskellige kulturer. Modellen sammenligner fx familiemønstre, kønsroller, magtstrukturer m.m., og uddrager så konsekvenserne af at vokse op mellem to forskellige kulturer, og hvilken konsekvens det har for pædagogerne i daginstitutionerne, der nu skal arbejde med at få nye grupper af mennesker med andre værdigrundlag end det danske, integreret i forhold til børneopdragelse.

Den tværkulturelle

I kulturmødet kan det være nyttigt at anvende den tværkulturelle model, da den er med til at fremhæve tendenser og opmærksomhedspunkter. Den skal da også anvendes på den velovervejende måde, da man ellers kan ende ud med at få en stereotyp forestilling om en given gruppe mennesker.
Modellen er med til at skabe et godt overblik over to kulturer, ved at lave en sammenligning af disse, fx moderne unge der får lov til mere og mere versus de traditionelle unge, der vægter familieforpligtelser m.m. højere.
Der er dog fare for etnocentrisme og kulturrelativisme når man anvender denne model. En etnocentrisk kulturforståelse lægger afstand til andre kulturer end ens selv, da man vil opfatte fremmede kulturer som mangelfulde, og ”dårligere” end den kultur man selv er en del af.

Den kulturrelativistiske model ser kultur som et fænomen, der kun kan forstås inden for egne rammer, og udefrakommende kulturer også skal have lov til at blomstre hver for sig helt og aldeles ukritisk.
Den tværkulturelle model er dog ikke fyldestgørende i en tid, hvor mennesker bevæger sig ind og ud af forskellige fælleskaber, og bliver påvirket samtidig med man påvirker andre, blandt de fællesskaber man bevæger sig imellem.

Den transkulturelle

Den anden model, den transkulturelle, omhandler at det ikke er kulturer der mødes men mennesker, og at der i ethvert møde udveksles og skabes kultur. Kultur er derfor et dynamisk fænomen, der ikke er statisk, men hele tiden udvikler sig. Den som betragter kultur skal derfor forholde sig til at han betragter den andens kultur gennem sin egen.

Det transkulturelle begreb indeholder også elementer fra det tværkulturelle, samtidig med det indeholder en bevidsthed om hvilke kulturforståelser man indgår i samvær med andre på, og hvordan fortolkninger bliver farvet i mødet.
Den transkulturelle model kan siges at være en model der ikke udpeger forskellige kulturer, men som har fokus på det samspil der sker mellem kulturer.

Forforståelse og redundans

Forforståelse er når man har en viden, det bygger på sine egne erfaringer fra barns ben. Det kan fx være, når man som pædagog går ned i børnehøjde når man snakker med børn, fordi at det gjorde pædagogerne da man selv gik i børnehave.

I bogen henviser forfatteren, Hanne Hede Jørgensen, til antropologen Gregory Bateson, der mener at forforståelse muliggør begrebet redundans. Redundans begrebet går ud på at mennesker kan forstå hvad hinanden snakker om uden at gå i detaljer.

Hvordan ændrer man perspektiv

En udfordring til mennesket i dag, er at øge bevidstheden om kultur gennem analyser. Kultur består både af en synlig del, og en usynlig del. En analyse skal ske ved at se på det synlige, og viljen til at se mere end hvad man kan med det blotte øje. Det man kan se er altid kun en del af en større helhed, og derfor må man flytte sig for at ændre perspektiv.

Kilde: Kulturfortællinger - Fortalt med mange stemmer, Hanne Hede Jørgensen, 1. oplag 2004. 

Feltarbejde i felten

I dag har vi været ude at undersøge pædagogens rolle i en vuggestue. Vi besøgte den pædagogiske leder i Lejerbo vuggestue, Gitte Thyrrestrup.  Hun er efter den nye reform pædagogisk leder pr. 1. Januar, og er nu mere involveret i børnenes dagligdag.

Hun er uddannet socialpædagog i 1994. Hun arbejdede med personer med et alkoholmisbrug, hvorefter hun fik tilbuddet om arbejde i Lejerbo vuggestue i Thisted.

Vi fangede hende til et par spørgsmål om hendes syn på pædagogens rolle. Her er et uddrag.

Havde du nogen forventninger til pædagogens rolle under din uddannelse?:

”Dengang var det meget selvforvaltning, jeg havde forventninger til pædagogen skulle ud og hjælpe børnene til at blive selvforvaltende. Jeg forventede vi kom ud og var fagligt dygtige, og positive. At det er vigtigt at tage faget til sig og bruge det, og ikke ”bare” passe børn, som mange mente var pædagogens arbejde dengang.  Jeg forventede vi kom ud, kunne stå fagligt frem og fortælle hvem vi er, hvad vi gør og hvorfor. ”

Ydermere beretter hun at hendes forventninger er blevet indfriet.

Har dit syn ændret sig efter endt uddannelse?:

”Jeg troede aldrig jeg skulle være leder, da jeg lige blev færdiguddannet. Jeg ville gerne arbejde med unge med vanskeligheder, men nu er det jo børn jeg brænder for.”

Har pædagogens rolle ændret sig efter endt uddannelse?:

”Dengang var der meget fokus på selve barnet som centrum. Nu er der meget mere fokus på pædagogen, og hvordan pædagogen kan ændre adfærd, for at få barnet til at ændre adfærd. Barnet er stadig i centrum.  Man kigger mere på hvorfor barnet reagerer, som det gør. ”

Hvad er en god pædagog i praksis efter din opfattelse?:

”En god pædagog er efter min opfattelse en pædagog som er der for børnene, en der er nede på jorden, en man stoler på, en der tager ansvar, en der vil børnene, og tager børnene seriøst. Pædagogen skal også tage kollegaerne seriøst, så de får en god sparring i forhold til faglighed.”

Oplever du teorien bliver brugt ude i praksis?:

”Ja, i starten var det meget belastende hele tiden at skulle tænke over anerkendelse, skulle jeg rose alt hvad barnet gør? Senere kom det til at ligge på rygraden, og man kunne jo også bruge anerkendelse til at sætte grænser.  Vi tænker meget over hvordan vi er og hvordan vi formulerer os overfor børnene, men det sætter sig også på rygraden med tiden. Anerkendelse bliver også brugt meget på de børn vi har med særlige behov.”

Er der noget ved arbejdet som du blev overrasket over?:

”Ja, dokumentation fylder en rigtig stor del af arbejdet. Mere end jeg havde forventet. Vi har valgt at have minimalt dokumentation, fordi vi hellere vil være sammen med børnene. Jeg føler det er bedre med en god kommunikation med forældrene, frem for skriftlig dokumentation hjem til forældrene. Det har vi simpelthen ikke tid og overskud til.”

Konklusion:  

Via dette interview blev afklaret med at pædagogens rolle har ændret sig i løbet af en årrække. I dag er der meget mere fokus på den anerkendende teori. Pædagogen skal ikke bare kunne passe børn, men have en gennemgående personlighed og teori. Der bliver lagt rigtig meget vægt på dokumentation, for meget, efter hendes mening. Det er slet ikke relevant med så meget dokumentation i en vuggestue, udtalte Gitte. Hun bekræfter os i at en pædagog  skal vide, kunne og gøre.